Ny forskning: Motion kan sløve udvikling af blindhed

Peter Brincker
2 min readJul 15, 2020

Daglig fysisk udfoldelse anbefales af de danske sundhedsmyndigheder som et led i et godt helbred, men nu viser ny forskning, at motion også kan have en sløvende effekt på udviklingen af blindhed hos patienter med Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD).

Et nyt studie fra University of Virginia School of Medicine peger nemlig på, at fysisk udfoldelse reducerer den skadelige over-udvikling af blodkar, der medfører risici for blindhed hos patienter med AMD, diabetisk retinopati, grøn stær og lignende øjenlidelser.

Studiet blev udført på mus, hvoraf den gruppe mus, der frivilligt dyrkede motion i et hjul, fik reduceret udviklingen af skadelige blodkar med 45% sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke dyrkede motion.

Forskerne bag studiet er endnu ikke sikre på, præcist hvordan motion sløver dannelsen af skadelige blodkar. Mange faktorer kan være i spil, hvoraf én er, at motion skaber øget blodtilførsel til øjnene.

Yderligere forskning er således nødvendig, og forskerne håber at få tildelt midler til at undersøge, om det er muligt at udvikle medicin, der kan give øjenpatienter de gode effekter af motion uden reelt at skulle dyrke motion. Mange AMD- og grøn stær-patienter er nemlig oppe i årene og vil ikke nødvendigvis kunne dyrke den mængde motion, der skal til for at opnå den positive effekt, som studiet ellers har kortlagt.

Døjer du med øjenlidelser såsom nærsynethed, langsynethed, tynde hornhinder eller bygningsfejl? Eller er du blot bekymret for dit syn og ønsker en konsultation hos en øjenlæge? Så er du altid velkommen til at kontakte Øjenkirurgisk Klinik v. Peter Brincker for at booke en konsultation eller en gratis forundersøgelse til en øjenlaseroperation.

Øjenlæge Peter Brincker er speciallæge med egen klinik i Charlottenlund. Vis alle indlæg af peterbrincker

Originally published at http://peterbrincker.wordpress.com on July 15, 2020.

--

--

Peter Brincker

Øjenlæge i Charlottenlund med mere end 30 års erfaring inden for øjenlaseroperationer. Læs mere på: https://peterbrincker.dk/